|
|
MiljøLangt den overvejende del af vore produkter er i dag latex - & PVC fri, til gavn for både miljø, patienter og sundhedspersonale.
Af produktionstekniske årsager kan der stadig være latex komponenter i enkelte produkter, men der arbejdes løbende på at reducere og eliminere brugen af latex. En del af vort sortiment er stadig fremstillet af PVC, som er et forholdsvis prisbilligt materiale, som derfor foretrækkes af mange kunder. PVC som sådan, er ikke noget specielt miljøfarligt materiale, hvis det håndteres og forbrændes korrekt, men for at kunne anvendes til produkter i sundhedssektoren, skal PVC blødgøres. Dette kan ske ved brug af forskellige blødgørere og vore leverandører anvender primært andre blødgørere end den meget omtalte DEHP. I visse tilfælde indgår DEHP dog stadig, primært hvor der er tale om lavpris volumen produkter, som oftest ikke kommer i direkte patientberøring. Der vil dog næsten altid kunne vælges alternative produkter, som er uden DEHP blødgøringsmiddel. Kontakt os gerne hvis De har spørgsmål til konkrete produkter og indholdsstoffer. Al affald af elektronisk og elektrisk udstyr - elskrot – skal håndteres miljøansvarligt. Formålet bag WEEE-direktivet er at tilskynde producenterne til at fremstille så miljøvenlige produkter som muligt, at begrænse mængden af affald samt at øge genbrug, genvinding og andre former for nyttiggørelse af affald af elektrisk og elektronisk udstyr til gavn for miljøet. Bag formålet ligger det enkle princip om, at det er forureneren der betaler for "rengøringen".
For at sikre, at systemet er så effektivt, billigt og miljørigtigt som muligt har størstedelen af producenter og importører af disse produkter dannet elretur, som sikrer, at vi kan løfte vores ansvar i fællesskab. KENDAN A/S har naturligvis været med i dette arbejde, og er medlem af elretur, sektion 8 (Medicinsk Udstyr). Aflevering/Indlevering : Erhvervsvirksomheder/Hospitaler kan aflevere deres elektroniske og elektriske indkøbte varer fra KENDAN A/S på kommunale genbrugsstationer, såfremt affaldet i art og mængde svarer til elskrot fra husholdninger. Ved større mængder elskrot kan den kommunale genbrugsstation ikke benyttes. Det er også muligt at sende gamle produkter ind til KENDAN A/S, som så vil sørge for genvinding af produkterne via elretur.
Alt sammen til gavn for miljøet.
|