Print side  Tilføj til favoriter  E-mail side   
KENDAN A/S
Vassingerød Bygade 6
DK - 3540 Lynge

Telefon 45 66 45 40
Telefax 45 66 45 41


Serviceinformation

 
Er du kunde hos KENDAN A/S er vore betalingsbetingelser som udgangspunkt netto 30 dage. Til kunder inden for det Offentlige, faktureres elektronisk (OIOXML). Andre kunder vil blive faktureret via alm. post.
 
 
Reklamationsret
Der ydes 2 års reklamationsret ved B2B handel (f.eks mellem KENDAN A/S og hospitaler). Reklamationsretten er gældende fra fakturadato.

KENDAN A/S handler normalt vis ikke med private. Enkelte handler kan dog indgås ved nærmere aftale. I så fald en privat handel er indgået, ydes 2 års reklamationsret på produkter købt hos KENDAN A/S. Forskellen på reklamationsret og garanti kan ses nedenstående. Er der yderligere reklamationsret eller garanti vil det fremgå særskilt af fakturaen.

___________________________________________________________________________________________

Reklamationsret
Reklamationsretten er kundens ret til, at reklamere over en vare, der har fejl eller mangler, som var til stede da varen blev solgt. Kunden har to år til, at finde fejl eller mangler på varen, som beviseligt er KENDAN A/S ansvar. Bevisbyrden ligger de første 6 måneder hos KENDAN A/S, de efterfølgende 1½ år ligger hos kunden. Reklamationsret er kundens lovfæstede ret ifølge Købelovens § 78.

Reklamationsretten skal ikke forveksles med en garanti, der dækker alle fejl og mangler, der kan opstå løbende – heller ikke i de første to år fra produktets faktureringsdato. Købeloven kan læses hér : (http://www.forbrug.dk/klage/love/forbrugerlove/13/koebeloven/)

Garanti
Garanti er en særlig aftale, der evt. kan indgås mellem kunden og KENDAN A/S. Hvis kunden og KENDAN A/S enes om, at der skal være en garanti i en periode for en vare, så kan kunden i denne periode klage over alle typer af fejl og mangler. Det er i dette tilfælde KENDAN A/S ansvar at bevise, at fejlen skyldes mislighold fra kundens side. For evt. garanti kan der påregnes ekstra vederlag sammen med fakturering af selve produktet. Garanti er ikke kundens lovfæstede ret og vil altid fremgå af faktura, såfremt ekstra garanti er tegnet.

___________________________________________________________________________________________

Reparation under reklamationsperioden 
Skulle produktet mod forventning gå i stykker under reklamationsperioden, repareres dette vederlagsfrit på vort eller producentens værksted – dog er skade på produktet som skyldes betjeningsfejl, håndteringsfejl, slidtage (også af evt. batterier), modifikationer eller groft misbrug fra brugerens side, ikke dækket af reklamations-retten. Herunder hører også ændring af tilført strømstyrke o.l. på elektronisk apparatur.

Reklamation angående fejl og mangler skal meddeles KENDAN A/S inden rimelig tid efter produktets modtagelse og kunden kan reklamere ved at returnere det defekte produkt pr. post eller indlevere det på vores adresse efter nærmere aftale.

Reparation efter reklamationsperioden
Skulle produktet mod forventning gå i stykker efter reklamationsperioden, (eller er Reklamationsretten ikke gældende jf. ovenstående restriktioner) repareres produktet mod timebetaling for tekniker. Teknikertime er pt. Kr. 875,00 excl. Moms. Dertil kan tilkomme evt. reservedele efter listepris. Indsendes produktet med korrekt udfyldt RMA (se afsnittet ”Returnering”) med afsenders e-mail adr. sender vi gerne tilbud inden reparation. Såfremt tilbuddet ikke accepteres, kan produktet enten skrottes af KENDAN A/S, Producenten eller returneres til kunde. Ved returnering kan der tilkomme fragtomkostninger.

_________________________________________________________________________________

Testgebyr
Ved returnering af defekte produkter til KENDAN A/S, hvor fejl eller defekt, defineret og angivet af kunden enten ikke kan konstateres eller ikke er oplyst/mangelfuldt, kan varen blive tilbagesendt til kunden inklusiv et testgebyr – uanset om produktet er inden for Reklamationsretten eller ej.

Testgebyret er pt. kr. 400,00 pr. produkt excl. moms. Testgebyret beregnes på baggrund af tid forbrugt i forbindelse med test, fejlsøgning og fragt. Kan den anmeldte fejl konstateres bortfalder testgebyret naturligvis.
 

Returnering
Alle produkter der returneres til KENDAN A/S skal være forsvarligt indpakket. Alle produkter bør være forsynet med komplet udfyldt RMA skema (kan sendes via mail eller fax og rekvireres hos KENDAN A/S) eller anden officiel rekvisition til brug for evt. fakturering. Denne skal som minimum være udfyldt med kontaktperson, telefonnummer, e-mail, faktureringsadresse, leveringsadresse, rekvisitionsnummer og EAN nummer.

Kunden opfordres til at kontakte os inden afsendelse samt at medlevere/medsende erklæring omkring produktets fejl eller mangel i forbindelse med reklamationen, (RMA) idet undladelse kan betyde en forlængelse af afhjælpningsprocessen grundet yderligere fejlsøgning.

Produkter må meget gerne returneres med en fakturakopi, hvor købstidspunktet for det reklamerede produkt fremgår, da varen ellers kan blive henlagt indtil der foreligger fakturakopi og evt. fejlmeddelelse på produktet. Dette kan igen forsinke ekspeditionstiden.

Før returnering af apparatur med indstillingsmuligheder, patientdata o.l. som f.eks. CPAP apparatur, Respiratorer osv. opfordrer vi kunden til at nedskrive indstillinger/tage back-up af evt. data via PC, da apparaterne under reparation kan blive nulstillet og hukommelsen slettet af samtlige data. KENDAN A/S kan ikke holdes ansvarlig for tab af disse data og indstillinger. Apparatur kan blive tilbageleveret med fabriksindstillinger og skal derfor altid tjekkes for korrekte indstillinger inden de tages i brug igen.

KENDAN A/S anbefaler, at varen returneres via Post Danmark, og at varen sendes som pakkepost med modtagerkvittering. På den måde er der mulighed for at spore pakken i Post Danmarks system og det fjerner dermed enhver tvivl om, hvorvidt varen er blevet udleveret til KENDAN A/S. Yderligere har kunden mulighed for, at kunne efterlyse pakken såfremt udlevering ikke har fundet sted. KENDAN A/S er ikke ansvarlig for produkter der er returnerede, men som ikke har nogen modtagerkvittering fra KENDAN A/S.

______________________________________________________________________________


Medsendes der tilbehør, skal antal og produktbeskrivelse medfølge. Medfølger der tilbehør, som ikke umiddelbart fremgår på det medsendte RMA skema (reklamationsskema), kan KENDAN A/S ikke gøres ansvarlig for eventuel bortkomst af disse effekter.

Skade som følge af mangelfuld emballering kan medføre, at Deres rettigheder bortfalder.

KENDAN A/S kan ikke holdes ansvarlige for evt. følgeskader på tilsluttet udstyr og indirekte tab såsom tabt arbejdsfortjeneste, transport/fragtomkostninger, driftstab, installationsomkostninger, informationer gemt i software m.v.

KENDAN A/S
Oktober 2008.


Copyright © KENDAN A/S - All Rights Reserved.

CMS - Content Management System by Media2.